
Birkemusruten i Hylkedalen
Birkemusruten i Hylkedalen er 3 kilometer lang og markeret med røde pile fra Trailcenteret. Ruten er opkaldt efter den sjældne birkemus, der lever i Hylkedalen. Birkemusen er nataktiv og sover vintersøvn, så du møder den formentlig ikke på turen rundt.
Birkemusruten udnytter alle Hylkedalens højdemeter og kan være hård, hvis du er dårligt gående. Men udsigterne undervejs er det hele værd.
I Hylkedalen er der flere stier samt en afmærket rute, der løber hele vejen igennem ådalen. I løbet af 2021 er det planen at udvide stinettet og skilte endnu en vandrerute. Se mere om planerne på kortet ved Trailcenteret eller her www.kolding.dk/hylkedalen.
Find vej til parkering
Trailcenteret: Holbergsvej 50, 6000 Kolding
- 22. november 2020
- Aktiv /
- Ruter og stier
- Visninger: 2057