Ved at benytte denne hjemmeside, www.oplev.kolding.dk, accepterer du, at vi bruger cookies. Læs mere her

Ja, det er ok

Dronning Dorothea Teatret

Dronning Dorothea Teatret er et lille teater med masser af store oplevelser på programmet!

Teatret har hjemsted i et hyggeligt gammelt teaterhus i Zahnsgade nr. 53 i Kolding. Det drives af en forening af samme navn. Foreningen producerer 3-5 forestillinger om året i teaterbygningen, herunder en efterårsforestilling, en juleforestilling og en større friluftsforestilling i sommerhalvåret. Denne spilles på Amfiscenen i Kolding, som ligger lige bag ved Geografisk Have.

Som en del af teatret finder du også Dramaskolen Dorothea, som tilbyder teaterundervisning for alle. Dramaskolen har hold fra 0.-10. klasse samt voksenundervisning. Her kan du lege, lære, fjolle, vokse og udfolde dig, og ikke mindst mærke det stærke sammenhold, der opstår når man optræder for hinanden og for andre. Der er separat tilmelding til hvert semester.

Du finder teatret på Zahnsgade 53, 6000 Kolding. Læs mere om teatret og kommende forestillinger på www.dorothea.dk


Oplevelseskortet
Se på kortet!