Ved at benytte denne hjemmeside, www.oplev.kolding.dk, accepterer du, at vi bruger cookies. Læs mere her

Ja, det er ok

Skærsø, en naturskøn badesø

Skærsø er en naturskøn badesø, en lille hemmelig naturperle som kun få kender til. Rundt om søen findes et trampespor, der fører dig igennem løvskov og hede i et fredet område, med et rigt planteliv. Bl.a. finder du her to af Danmarks kødædende planter, soldug og blærerod.

Skærsø er Kolding Kommunes eneste badesø. Vær opmærksom på, at det kun er tilladt at bade i søen fra stranden. Søens dybde stiger til 7 meter ud for den sydøstlige bredside, hvor stranden ligger. Ved stranden findes borde og bænke og umiddelbart tæt ved et primitivt toilet.

Turen rundt om Skærsø er kun egnet for gående. Turen er ca. 2 kilometer.

Find vej til Skærsø

Skærsø ligger vest for Vester Nebel lige på grænsen mellem Kolding, Vejle og Vejen kommune. Parkeringsplads findes ved Skærsøvej, Jordrup ca 300 m fra stranden samt ved Skærsøgårdsvej, hvor der også findes borde og bænke.

 


Tags
Vandretur / Bade / / Gratis
Oplevelseskortet
Se på kortet!