Ved at benytte denne hjemmeside, www.oplev.kolding.dk, accepterer du, at vi bruger cookies. Læs mere her

Ja, det er ok

Ferup Sø

Den kunstigt opdæmmede Ferup Sø ligger smukt i det bakkede landskab ved Vester Nebel Å og tæt op ad Troldhedebanen. Søen blev etableret under opførelsen af vandkraftværket Harteværket, der blev bygget i 1918-1920.

Ved Ferup sø kan du i dag se resterne efter de store landskabsarbejder, der har fundet sted helt tilbage fra 1920 og op til i dag, hvor et stort naturgenopretningsprojekt i 2007 har genetableret Vester Nebel Å. Hele historien og dens betydning kan du gå på opdagelse i ved at besøge det gamle slusehus, der endnu ligger i søen.

Ved Ferup sø er der mulighed for følge stier og ruter rundt i landskabet, tage en tur med trækfærgen, overnatte i shelteren eller tage på fisketur.