Ved at benytte denne hjemmeside, www.oplev.kolding.dk, accepterer du, at vi bruger cookies. Læs mere her

Ja, det er ok

Cykelruten Christiansfeld-Hejls Nor

Cykelruten fra Hejls til Christiansfeld har oplevelser for hele familien. Ruten er 20 kilometer lang og følger den nationale rute 5 og de regionale ruter 10 og 51. Hejls og Hejlsminde ligger som smukke perler ud til Lillebælt og er omgivet af vand på tre sider. I Hejlsminde er der en skøn cykel- eller vandretur rundt om Hejls Nor. Terrænet i området er skrånende og byder derfor på lidt udfordringer.

Besøg Unesco byen Christiansfeld

Christiansfeld er unik ved at være planlagt og bygget efter samme mønster som den første Brødremenighedsby Herrnhut i Tyskland. Størstedelen af den oprindelige by blev bygget fra 1773 til 1812, og den gamle bydel er i dag et levende kulturminde midt i byens hjerte. Christiansfeld er kendt for sine honningkager, kakkelovne og Brødremenigheden, der skabte byen i slutningen af 1700-tallet.

Nyd en tur ud til Christinero, hvor skovlandskabet er præget af små damme og naturlige springvand. Prøv de guidede ture omkring Christiansfeld og Christinero og de berømte honningkager bagt på den gamle opskrift fra 1799.

Download oversigtskort eller se mere om cykelruten