Ved at benytte denne hjemmeside, www.oplev.kolding.dk, accepterer du, at vi bruger cookies. Læs mere her

Ja, det er ok

Åhaven

 Blomsterne er omdrejningspunktet for dette åsted.

I haven er der lagt 1.500 blomsterløg (f.eks. erantis, narcisser og botaniske tulipaner) og plantet 2.800 stauder - bl.a. en mellemstor hosta, vortemælk, to forskellige storkenæb og juleroser. Farveindtrykket vil i løbet af året skifte mellem blålige og gullige toner.

Som lidt større elementer i beplantningen er der plantet takshække, som i takt med at de vokser til, vil videreføre designet af granitblokkene på Nytorv og desuden agere som mørk baggrund for stauderne.

Langs stierne, som snor sig mellem bedene, er der sat bænke op, hvor man med udsigt til åen kan sidde og nyde det smukke syn af hundredevis af blomster.

Mellem bedene er der sat bænke op, hvor man kan sidde og nyde åen, blomsterne og bylivet.