Ved at benytte denne hjemmeside, www.oplev.kolding.dk, accepterer du, at vi bruger cookies. Læs mere her

Ja, det er ok

Dampveterantog 26. maj

Sydjyllands Veterantog inviterer til togturen som da oldefar var dreng i anledning af slot og bys 750-års jubilæum i 2018. Oplev et ægte damp-ekspresstog, når turen går tur/retur fra Kolding Bangård ud langs fjorden og til Middelfart.

Veterantoget vil bestå af Damplokomotiv TKVJ nr. 12 fra 1916 og 4 stålvogne fra 1930erne til 60erne med kupéer og storrumsvogne. Toget vil fremstå som et eksprestog fra 60erne. 

Turen vil gå fra Kolding Banegård Middelfart hvor toget vender, ved at lokomotivet bliver koblet på af og kører til togets anden ende. Turen tager 30-40 minutter hver vej og publikum kan nyde turen langs fjorden, og over Lillebæltsbroen.

Billetter købes på dagen ved togbetjentene i toget. 

Sydjyllands Veterantog blev grundlagt i 1963 som Kolding Lokomotivklub, med fokus på banerne omkring Kolding. Dagens lokomotiv, TKVJ nr. 12, havde da også i sin aktive tid base i Kolding, og med status som Danmarks største privatbanelokomotiv kørte det på Troldhedebanen. Sydjyllands Veterantog SJVT har remise og værksteder i Lunderskov. Alt arbejde i og ved toget er frivillig og ulønnet arbejdskraft. Alt personalet er sikkerhedsuddannet og godkendt af DSB/trafikministeriet.

Billetter, retur, voksne. kr. 100, børn (4 - 14 år) kr. 50

Billetter købes i toget.

Der vil være i alt ca. 250 pladser i toget

Læs mere på www.sjvt.dk. 

Arrangementet er en del af fejringen af slot og by 750 år i 2018. Se det fulde program på www.kolding750.dk